Kabel netværk

Opbygning af kabelnettet


Grundejerforeningen Damgården ejer selv de nedgravede coax-kabler (antennekabler), som er ført rundt til alle ejendomme i foreningen, men har i en periode indgået aftale med YouSee om at levere indhold gennem kablerne.

YouSee har således tilsluttet en lysleder til vores kabelnet, så hver enkelt beboer individuelt kan vælge at købe TV, bredbånds-internet, IP-telefoni og mobilabonnement direkte hos YouSee.

Kontakt altid YouSee direkte ved enhver henvendelse om antenneforhold, programmer, internet m.m .
Foreningen/bestyrelsen er ikke involveret i bestillinger, ændringer, opsigelser eller drift af disse ydelser.

YouSee’s kundeservice har tlf. 70 70 40 40, men man kan med fordel finde svar på mange spørgsmål på deres hjemmeside www.yousee.dk

TV, internet, telefoni m.m.


Som udgangspunkt kan YouSee levere tre TV pakker med digitale (ukodede) programmer samt en masse individuelle programmer og pakker, som så sendes kodet og dermed kræver dekoder kort. Der er således masser af muligheder for at ændre og tilføje programmer efter eget behov.

Både bestillinger og ændringer skal foretages direkte hos YouSee, ligesom afregningen også foretages direkte hos YouSee.
Foreningen/bestyrelsen er således ikke involveret i dette.

Man kan se meget mere om TV produkterne og priserne på YouSee’s hjemmeside: www.yousee.dk. Her er det også muligt at bestille produkterne, og hvis man allerede er kunde, så kan man logge ind og se ens nuværende ordre samt ændre den. Det er naturligvis også muligt at ringe til YouSee’s kundeservice.

Udover TV kan YouSee også levere både internet med høje hastigheder, IP-telefoni og mobilabonnementer. På samme måde som med TV, så bestilles disse produkter direkte hos YouSee – dette foregår enten gennem deres hjemmeside eller ved at ringe til YouSee’s kundeservice.

Fejlmelding


YouSee’s kundeservice har tlf. 70 70 40 40, men man opfordres til først at se under Driftsinformation for ens egen adresse på YouSee’s hjemmeside www.yousee.dk

Aftalen mellem grundejerforeningen Damgården og YouSee indebærer, at YouSee yder fuld service på vores kabelanlæg. Det betyder, at man ved signalproblemer skal kontakte YouSee’s kundeservice (og således ikke bestyrelsen, da den ikke har noget med driften at gøre).

Inden man kontakter YouSee’s kundeservice, er det en god ide at undersøge, om fejlen kan skyldes ens egen installation eller eget fjernsyn. Prøv for eksempel at skifte kablet til fjernsynet, hvis man har et ekstra, eller prøv med et andet fjernsyn, hvis man har flere. Det er også en rigtig god ide at spørge naboen, om vedkommende har samme problemer med signalet.

Bemærk venligst at hvis signalfejlen stammer fra antenneanlægget, så vil fejlretningen økonomisk være dækket af kontrakten med YouSee. Men såfremt fejlen findes i husets installation eller fjernsyn, så vil man modtage en regning på tekniker besøg og eventuel udbedring. YouSee yder service frem til første stik i huset – men eventuelt gravearbejde på ens stikledning (fra fordeler boksen på vejen) er ikke inkluderet i aftalen og er således for egen regning eller forsikring.